Novozymes sikrer store energibesparelser med nyt lys

Maj 3, 2016

København, Danmark – Philips Lighting, en del af Royal Philips (NYSE: PHG, AEX, PHIA) og global markedsleder indenfor lys, annoncerer, at danske virksomheder leder i større grad efter grønne besparelser, og nu har Novozymes fået en stor energibesparelse. Årsagen er et intelligent system med LED-armaturer og sensorer i deres fabrikshaller, og den nye belysning gavner både medarbejdernes arbejdsdag og miljøpåvirkningen.

 

Novozymes har vendt en udfordring til en stor økonomisk og miljømæssig besparelse. Bioteknologi-virksomhedens tre danske fabrikker i Bagsværd, Fuglebakken i København og Kalundborg skulle have udskiftet mange af deres gamle lysstofrør. I de travle fabrikshaller er pladsen svært tilgængelig, så ønsket var både at genbruge mange af hallernes eksisterende kabelinstallationer, samtidig med at elforbruget skulle mindskes for at opnå en bæredygtig produktion.

  • Og så skal installationen være fleksibel, så vi har mulighed for at optimere, hvis der sker ændringer i lokalerne, forklarer Peter Fink-Jensen, Senior Project Manager hos Novozymes.Philips Lighting havde løsningen til Novozymes med GreenWarehouse, som er et nyt belysningssystem. Det er baseret på LED-armaturer, som indeholder lysstyring og trådløse sensorer.

I fabrikshallerne har resultatet med 4.400 nye LED-armaturer og 1.200 sensorer gjort en stor forskel. De ansatte har fået et bedre arbejdslys med højere lysintensitet, og så er besparelserne enorme. Energibesparelsen er på hele 4.600 MWh om året, hvilket svarer til 732 parcelhuses årlige elforbrug.

 

Trådløs kommunikation er nøglen

Novozymes undgik at trække en masse nye kabler til installationen af GreenWarehouse. Systemet er samtidig fremtidssikret, da sensorerne let kan flyttes rundt og tilpasses de enkelte områder. Systemet kan være opdelt i zoner, således at udvalgte dele af produktionsområdet tænder, når der er bevægelse. Og når der efter ti minutter ikke registreres bevægelse, dæmper lyset sig til ti procent automatisk. Fortsætter inaktiviteten på fabriksgulvet, slukker lyset selv efter yderligere ti minutter.

  • LED-belysning har gennemgået en enorm udvikling, og vores GreenWarehouse-system gør projekter som dette til en miljørigtig og energieffektiv løsning. Vi oplever, at flere virksomheder nu vælger at udskifte deres gamle armaturer og lave energioptimering med LED-belysning. Hos Novozymes har de tilmed opnået et mere behageligt arbejdsklima for de ansatte i fabrikshallerne, siger Tommy Markvart fra Philips Lighting, hvilket de bekræfter hos Novozymes.
  • Vi er yderst tilfredse med lyset. Store fabrikshaller som vores kan virke ubehagelige at gå ind i, hvis de fremstår mørke, men lyset tænder så hurtigt, at det ikke opleves utrygt. Lysintensiteten er også højere end de gamle rør, siger operatør Peter Kolby fra Novozymes.

 

Udover de forbedrede lysforhold bidrager det nye system også til virksomhedens ambition om at reducere miljøpåvirkningerne.

 

Fakta om projektet:

  • 4400 LED-armaturer er blevet installeret
  • 1200 trådløse bevægelsessensorer monteret strategiske steder
  • 6,5 km kabler er blevet trukket
  • Forventet årlig besparelse: 4600 MWh – svarende til 732 parcelhuses årlige elforbrug (ved gennemsnit på 6.300 kWh)
  • Installationstid: Fire måneder

For mere information – kontakt venligst:

Philips Lighting

Name: Anne-Cathrine Tjørnehøj

Tel: +45 40 33 08 06

E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@philips.com

Om Philips Lighting

Philips Lighting, en del af Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA), er verdensledende indenfor belysningsprodukter, systemer og tjenester. Philips fylder i år 125 år, og har i alle årene været en betydelig aktør med stor indflydelse. Vores forståelse for lysets positive effekt på mennesker, og vores brede teknologiske viden, gør, at vi kan levere digitale belysningsløsninger, som åbner op for nye forretningsmuligheder, beriger oplevelsen for brugerne og hjælper til med at gøre menneskers liv bedre. Vi henvender os til både det professionelle marked og forbrugermarkedet, og sælger mere energieffektiv LED-belysning end noget andet selskab. Vi er førende indenfor intelligente belysningssystemer og tjenester, og benytter Internet of Things (IoT) for at kunne gøre belysningen til mere end lys; hvor den forvandler hjem, bygninger og bymiljøer. I 2015 havde vi en omsætning på 7,4 milliarder Euro og 33.000 ansatte over hele verden. Nyheder fra Philips Lighting findes på http://www.newscenter.philips.com/dk_da